Hvad er det schweiziske system?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Regis Martin / Getty Images

I de fleste skak turneringer vil du sandsynligvis høre, at arrangørerne bruger det "schweiziske system" til at bestemme parring. Næsten hver turnering, som en klubspiller deltager i, bruger dette system bortset fra lejlighedsvise runde-robin-begivenheder. Her er et hurtigt kig på, hvordan dette populære turneringsformat fungerer.

Grundlæggende

Det schweiziske system blev første gang brugt i en skak turnering i Zürich i 1895, hvilket er, hvordan det tjente sit navn. I en schweizisk systemturnering elimineres spillerne aldrig. I stedet parres spillerne i hver runde. Antallet af runder er forudbestemt, og vinderen er den spiller, der tjener flest point ved slutningen af ​​turneringen.

Sjov kendsgerning

Spillere tjener typisk et enkelt point for en sejr og et halvt point for uafgjort, selvom andre scoringssystemer er mulige.

I hver runde parres hver spiller mod en modstander, der har det samme eller et tilsvarende antal point i turneringen.

Yderligere regler og variationer

I en schaktturnering i schweizisk system forsøger arrangørerne at give hver spiller et tilsvarende antal hvide og sorte spil ved afslutningen af ​​begivenheden. Arrangører rangerer spillere i hver gruppe efter et klassificeringssystem, hvor spillerne er opdelt i en øverste og nederste halvdel. Spillere i den øverste halvdel af hver gruppe parres derefter med dem i nederste halvdel.

For eksempel, hvis der er seks spillere i den topscorende gruppe, spiller spiller nr. 1 mod spiller nr. 4, spiller nr. 2 stilles mod spiller nr. 5, og spiller nr. 3 vender mod spiller nr. 6. Dette system er teknisk kendt som det "hollandske system" ifølge FIDE, den internationale skakforening. Men denne parringsmetode betragtes stadig som en del af det schweiziske system og er den mest almindelige form for parring i schweiziske turneringer.

En anden parringsvariation af det schweiziske system er Monrad-systemet, som ofte bruges i turneringer, der afholdes i Norge og Danmark. I dette system er parringerne lidt anderledes end i det hollandske system. I den samme gruppe med seks personer, for eksempel, ville spiller nr. 1 blive parret mod spiller nr. 2, spiller nr. 3 ville stå over for spiller nr. 4, og spiller nr. 5 ville blive sat mod spiller nr. 6 .

Bestemmelse af vinderen

I begge parringsmetoder kan spillerne ikke spille den samme modstander mere end én gang i samme turnering. I større begivenheder forhindres spillere fra samme klub eller skole ofte i at spille hinanden i tidlige runder eller i spil, der ikke har betydning for tildelingen af ​​præmier. I slutningen af ​​turneringen rangeres spillerne efter deres kumulative score. Hvis der er uafgjort, bestemmes vinderen af ​​det samlede antal af sine modstanderes score. Endelig rangliste for anden, tredjeplads, fjerdeplads og så videre bestemmes på samme måde.